Kontakt os

RoBoHoN: Et roboteventyr. Alt det, du behøver vide

RoBoHoN er den lille, bærbare, robotlignende telefon, der er spækket med avancerede funktioner, og som har vakt stor interesse online. Nedenfor gennemgår vi, hvordan en fremtid spækket med robotteknik kan se ud.

Innovation ligger i Sharps DNA. Vores opfindelser har taget mange former og størrelser, men aldrig før har vi fremstillet noget så kært som RoBoHoN – den lille, bærbare, robotlignende telefon. Trods det legefulde ydre har telefonen en masse tekniske løsninger og avancerede funktioner og vækker stor opmærksomhed online.

RoBoHoN er en robot, der er 19,5 cm høj, og som kan gå på sine to ben. Selv om den er designet ud fra et forbrugerorienteret fokus, så skulle mange af dens tekniske løsninger uden videre kunne fungere i et kontorlandskab.

Her er de vigtigste fakta om RoBoHoN:

Fakta 1: RoBoHoN er udviklet i samarbejde med Tomotaka Takahashi, projekttilknyttet docent ved Research Centre for Advanced Science and Technology ved Tokyos universitet og administrerende direktør i robotudviklingsvirksomheden Robo Garage Co. Ltd.

Fakta 2: RoBoHoN er angiveligt verdens første robot- og mobiltelefonhybrid. Udover grundlæggende telefonfunktioner understøtter den LTE og 3G (kun Japan) og dermed også e-mail og andre onlinetjenester som eksempelvis skylagring.

Fakta 3: Telefonen er baseret på operativsystemet Android 5.0 og styres via en pegeskærm på 5 cm. Telefonen har en 1,2 GHz Qualcomm Snapdragon 400‑processor og en hukommelse på 2 GB, hvilket gør, at telefonen er hurtig.

Fakta 4: Ud over telefonfunktionerne er RoBoHoN også fremstillet til indlæring. Jo mere du anvender robotfunktionen, des mere lærer den om dig, og hvordan du anvender telefonen og dens funktioner. Indtil videre er software til ansigts- og stemmegenkendelse indbygget i RoBoHoN.

Fakta 5: RoBoHoN har også indbygget stemmedetektering, hvilket gør, at den kan identificere, hvor i rummet du befinder dig og komme hen til dig, i stedet for at du skal undre dig over, hvor du har lagt telefonen.

Fakta 6: For at kunne navigere har RoBoHoN ni forskellige indbyggede sensorer og lyssensor, som betyder at robotten uden problemer kan orientere sig i omgivelserne, gå rundt omkring og holde styr på sin position.

Fakta 7: Telefonen er desuden konstrueret således, at den kan videreudvikles via RoBoHoN-butikken. Her findes dedikerede apps, som giver RoBoHoN nye funktioner og tjenester.

Fakta 8: RoBoHoN kan anvendes til præsentationer takket være en indbygget HD-projektor, som kan vise billeder og video med en opløsning på 1.280 x 720 pixel. Dette gør den ideel til visning af billeder og video – præcis som en anden berømt robot fra en galakse langt fra os kan gøre.

Fakta 9: I øjeblikket er RoBoHoN kun tilgængelig i Japan, og den kan kun anvendes Japan.

Fakta 10: Hvis du vil vide mere om dette underværk i miniature, så tag et kig på vores video:

Her finder du yderligere oplysninger om RoBoHoN

Kontakt os

HERMAN LUNDQUIST
Nordic Marketing Directorr
herman.lundquist@sharp.eu

Social