Kontakt os

Hovedfunktioner i Sharps højtydende MX-M905-multifunktionssystem

Sharp MX-M905 er et letanvendeligt multifunktionssystem, som udskriver op til 90 sider pr. minut. Nedenfor beskrives de vigtigste funktioner.

Sharp MX-M905 er den sidste tilføjelse i vores sortiment af hurtige multifunktionssystemer til sort/hvid-udskrivning, beregnet til miljøer med store udskriftsvolumener, hvor høj pålidelighed og enkel betjening er afgørende.

Udover at udskrive 90 sider pr. minut har systemet en række bakke- og efterbehandlingstilvalg, og takket være intuitiv håndtering kan det anvendes af mange forskellige brugere.

Så hvilke nøglefunktioner har Sharp MX-M905? Nedenfor vil vi gennemgå dem nærmere.

Sharp MX-M905: Ingen reproduktionsafdeling

Med mange store printere til store printjobs kræves ofte en dedikeret reproduktionsafdeling og uddannede operatører. For at få alle fordelene ved reproduktionsteknikken uden at blive tynget af dens ulemper kræves der noget anderledes, og derfor har vi udviklet Sharp MX-M905. Det er et udskriftssystem til let produktion, der er konstrueret, så det kan bruges af alle.

Sharp MX-M905: Højeste udskriftskvalitet

Dette robuste multifunktionssystem til store printjob producerer en ensartet og høj udskriftskvalitet i både A4- og A3-format op til en opløsning på 1.200 x 1.200 dpi. Udskriftshastighed på op til 90 sider/minut for A4 og 47 sider/minut for A3 garanterer, at selv meget store udskriftsjobs bliver klare i tid.

Takket være en speciel teknik gengives også forretningsgrafik med ensartet, høj skarphed, uanset kompleksiteten.

Sharp MX-M905: Nem brug 

Sharp MX-M905 er fremstillet med tanke på nem brug, fra det intuitive betjeningspanel til de let anvendelige og avancerede udskriftsindstillinger. Brugergrænsefladen er så nem at bruge, at kollegaer og besøgende faktisk kan udskrive, scanne, kopiere eller faxe uden forudgående oplæring.

Multifunktionssystemet betjenes via touch-skærmen på 10,1”, som kan vinkles for bekvem betjening og gør det nemt at vise og redigere jobs før udskrift. Betjeningspanelet kan tilpasses, hvilket betyder, at brugerne kan skabe deres egen startskærm med unikke baggrunde og genveje til funktioner, som de ofte anvender. Tastaturet, som kan tilføjes, giver hurtig dataindtastning og optimal fleksibilitet.

For endnu større fleksibilitet har multifunktionssystemet en USB-port til scanning fra eller udskrift til en USB-hukommelse uden behov for computer. MX-M905 understøtter udskrift af almindelige filformater, såsom Microsoft Office-filer, PDF-filer og forskellige billedformater.

Sharp MX-M905: Sikkerhed

Sharp tager sikkerhed alvorligt og beskytter dit netværk og dine data ved hjælp af brancheførende sikkerhedsfunktioner. Dette inkluderer fire dybdegående sikkerhedsniveauer og sikker brugergodkendelse. Med TSL/SSL, IPsec og netværksprotokolfiltrering som standard kan sikkerheden nemt forbedres yderligere med beskyttelse af administratoradgangskode, krypteret lagring og sikker sletning af data. MX-M905 understøtter også sikker udskrivning, hvilket indebærer, at intet udskrives, før du er klar til at hente udskriftsjobbet, og først efter at du har angivet din adgangskode ved multifunktionssystemet.

Sharp MX-M905: Sky- og mobilløsninger  

Sharp MX-M905 er udviklet til brug på kontorer med et stort behov for fleksibilitet og mobilitet. Derfor er scanning og udskrift fra offentlige skytjenester gjort nemt og bekvemt ved hjælp af engangsindlogning. Brugeren kan derudover bruge Sharpdesk Mobile, som er vores løsning til mobiludskrift og -scanning, for at oprette forbindelse til MX‑M905 via virksomhedens trådløse netværk og en iOS-, Android- eller Windows-enhed.

Brugeren kan derefter nemt udskrive e-mail, bilag og websider fra mobilt udstyr, som multifunktionssystemet understøtter, samt scanne, maile, faxe og lagre filer fra multifunktionssystemet til en mobil enhed.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om, hvordan Sharp MX-M905 kan hjælpe dig med at forbedre dit kontormiljø, kan du kontakte os for en demonstration.

Kontakt

HERMAN LUNDQUIST
Nordic Marketing Director
herman.lundquist@sharp.eu

Social